Moite Han
Moite Han[1]) u Moirtuhan (la-minme: Môrtëhan, fr. Mortehan), c' esteut on hamtea d' Cugnon. Asteure, onk des viyaedjes do Grand Bietris.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/97/Moite_Han_eglijhe.jpg/220px-Moite_Han_eglijhe.jpg)
Dimorants
candjîVocial les lomaedjes et li spotaedje des djins did la:
No di des plaeces di Moite Han
candjî- Les oxheas.
- Li Mierdjire.
- li Tcherå (, femrin, dandjreus rascourti di "la tcheraule voye").
- Li tcherå
- li mierdjire
Djeyografeye
candjî![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b3/Moite_Han_han_et_Smw%C3%A8s.jpg/220px-Moite_Han_han_et_Smw%C3%A8s.jpg)
Li viyaedje est metou sol hintche erive di Smwès. Sil droete erive, c' est ene han, k' on î pleut nén aler, pask' elle esteut inte l' aiwe (nén passåve) eyet les tienes.
- Simwès, bî et han inte les deus
- Simwès
Economeye
candjîGn a (yeu) on campigne et n a toplin des måjhons d' vacance.
Sourdants
candjî- ↑ ki s' pôreut scrire Moithan; l' addjectif "moite" est e s' plaece normåle; dabôrd, li mot n' dimande nole loyeure; li femrin pol mot «han» so voet dins tos les nos d' plaece del Walonreye.
- ↑ cawete -î (noûmot do walon, atåvlé e 2018); fait sol modele acertiné di [[Wikt:Poupanî|]] (djins d' Pouphan).
- ↑ Jean Germain Avis de recherche : Wallons, comment vous appelez-vous, Vers l'Avenir, 24 d' octôbe 2007.
- ↑ Papî Bourguignon.
- ↑ tahan Live Haust so les nos d' plaeces del Walonreye p. 57.
🔥 Top keywords: Mwaisse pådjeCarles PuigdemontSipeciås:Modifications récentesDeujhinme guere daegnreceWikipedia:AidanceWikipedia:CåbaretWikipedia:Åd fwaitSipeciås:CweriWikipedia:WikinovelesWiki HowToûtraleDozinDominne publik (ouves dizo abondroets)Toûtrales (sôres)Wikipedia:AbondroetsFåcnidîsWiccionaireAlfabet grekConsey do Lingaedje francès, des Lingaedjes do Payis et des Politikes linwistikesIndonezeyeHosse-cou d' aiweSipeciås:Mes discussionsWalon (lingaedje)Amazir (lingaedje)TiretLi Ban-cloke (gazete)Comité flamind di France2024Vôtaedjes federås del Beldjike di 2024Uzeu:PabloWikipedia:Inte di nozôtesOtoAmerikin (tchå)JebroerNombe prumîArameyinModele:Liv-HeinzelFrancès (lingaedje)Beldjike