Tæppebed

Ved tæppebede forstår man bede afblomstrende planter eller bladplanter, som er holdt sålave og tætte, at de danner som et tæppe påjorden.

Tæppebedes oprindelse skyldes vist nærmest denfranske havekunst, men denne smagsretning har dogførst rigtig udviklet sig i den landskabeligehavekunsts periode, måske nærmest fordi de storefremskridt indenfor havebruget har fremskaffet enså stor mængde planter, der særlig egner sig tilat variere tæppebede i de prægtigste og kunstfærdigstemønstre. I egentlig forstand kan tæppebede ikke passeind under den landskabelige havekunsts teorier,men anvendt med smag kan de dog findeanvendelse i de moderne anlæg omkring bygningen, i deregelmæssige partier og i monumentale anlæg. Idet første tilfælde må tegningen i tæppebede harmoneremed bygningens stil eller karakter, i de andretilfælde med anlægets.

Tæppebede af form som sommerfugle,våbenskjolde, overflødighedshorn og lignende udenbegrundelse henkastet på en plæne må betegnessom en mindre heldig smagsretning. Vil mananvende sådanne former, må de væresammenarbejdede med en ornamentik, som kan knytte demtil anlægets hovedlinjer. Farvesammenstillingenspiller naturligt en stor rolle i tæppebede såvel som en sirlig plantning og enomhyggelig pasning.

Tilplantning af tæppebede er i de senere år^[1]taget betydeligt af. Dels er det vanskeligt ogbekosteligt at fremstille den forholdsvis store mængdeplanter, der er nødvendig, dels fordrer tæppebedeen intensiv pasning. Selv i Frankrig,tæppeplantningens moderland, har staten af økonomiskegrunde opgivet den i tidligere tid så berømtetæppebedsudplantning. Der findes dog endnu påenkelte herregårde og i få privathaver her ilandet tæppebedsudplantninger, men de bliversjældnere for hvert år.