Per Schultz
Per Lykke Schultz (født 16. august 1944) er en dansk journalist og børnebogsforfatter.
Per Schultz | |
---|---|
Født | Per Lykke Schultz 16. august 1944 (79 år) |
Politisk parti | Danmarks Kommunistiske Parti |
Ægtefælle | Anette Pilmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist, dramatiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Danske Dramatikeres Hæderspris (2014) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Schultz tog lærereksamen i 1967, fik et Danida-legat til studier på Cuba og blev freelancer ved Land og Folk. I 1968 debuterede han som redaktør af Vietnamkrigs-bogen De andres børn.
Siden blev han ansat af Børne- og Ungdomsafdelingen (B&U) under DR, hvor han blev redaktionschef (souschef).Sideløbende arbejdede han for Unge Pædagoger og BUPLs blad Børn og Unge.På DR var han blandt andet manuskriptforfatter på flere afsnit af tv-serien Nana.[1]
1983 debuterede han som forfatter med billedbogen Idas familie. Én far i hånden er bedre end .... Han har fået engangsydelser fra Statens Kunstfond i 1976, 1980 og 1981. 1978 blev han medlem af bestyrelsen for Danske Dramatikeres Forbund. 1987 fik han Kulturministeriets Initiativpris for bogen Idas familie – feber skal man ikke spøge med! (sammen med Dorte Karrebæk).
Schultz var tidligere medlem af DKP, men forlod partiet i 1982 sammen med en række andre medlemmer, der var uenige i partiets kulturpolitik. I 2010 medvirkede Schultz i Jacob Rosenkrands' program Jagten på de røde lejesvende.
Referencer redigér
Eksterne henvisninger redigér
- Per Schultz på Internet Movie Database (engelsk)
- Per Schultz på Filmdatabasen
- Per Schultz på danskefilm.dk
- Per Schultz på The Movie Database (engelsk)
- Opslag på Litteraturpriser.dk