Norges Kommunistiske Parti
Norges Kommunistiske Parti (forkortet NKP) blev stiftet i 1923, efter at Det norske Arbeiderparti besluttede at melde sig ud af Komintern. Partiet var under 2. verdenskrig blevet gjort illegale af den tyske besættelsesmagt i Norge, partiet var dybt arrangeret i modstandsarbejde. Partiets ungdomsorganisation var frem til 2006 Norges Kommunistiske Ungdomsforbund, i dag hedder det Ungkommunistene i Norge. Partiet er det mest forfulgte parti i Norge, med overvågning, registering, boykot, hets og latterliggørelser, men har efter eget udsavn aldrig svigtet socialismen idé.
| Norges Kommunistiske Parti Norges Kommunistiske Parti | |
|---|---|
 | |
| Partileder | Svend Haakon Jacobsen |
| Grundlagt | 1923 |
| Partiavis | Friheten |
| Hovedkontor | Oslo |
| Politisk ideologi | kommunisme |
| Politisk placering | venstre |
| Partifarve(r) | rød (uofficiel) |
| Website | NKP's hjemmeside |
Partiet redigér
Parti beskriver sig selv som et venstrefløjsparti, men også et klassekampsparti, og arbejder for enhed mellem venstrefløjskræfter.
Avisen Friheten redigér
Parti udgiver ugeavisen Friheten, som er grundlagt som et illegalt blad i 1941 under besættelsen (1940-1945). I dag udkommer bladet som en ugeavis, med et oplag på omkring 3.000, samtidig drives forlaget Falken Forlag.
Historie redigér
Stiftet i 1923, efter at Det norske Arbeiderparti besluttede at melde sig ud af Komintern.
Under anden verdenskrig var partiets holdning i starten truffet på ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen. NKP var det første parti som blev forbudt under den tyske besættelse af Norge, og partiets bar fra partiets reorganisering i 1942 en aktiv rolle i modstandskampen frem til befrielsen.
Sammen med Sosialistisk Folkeparti (SF) var Norges Kommunistiske Parti i begyndelse de eneste to fuldstændige nej-partier til norsk EF medlemskab, som kom til folkeafstemning i 1972.
Politik redigér
- En demokratisk flertalsstyrt planøkonomi til dækning af alle menneskers grundlæggende og samfundsmæssige behov.
- Opretholdelse og udbyggelse af offentlige sygehus med fuld beredskab.
- Fuld børnehavedækning og gratis børnehave for alle.
- Skolehelsetjenesten og bedriftshelsetjenesten må bevares og bygges videre ut.
- Omdannelse af energiværker til akseselskaber må stoppes.
- Melde Norge ud af NATO
- Nej til EU og EØS
Valgresultat redigér
Stortingsvalg 1906–2009
| Kommunestyrevalg 1928–2011[1]
|
1) = Mandattallene for Sosialistisk Valgforbund, hvoraf et NKP-medlem (Reidar T. Larsen)
2) = SVs opslutning hvor NKP deltog
Parti ledere redigér
- Svend Haakon Jacobsen 2010 – nu.
- Zafer Gözet 2001 – 2010
- Per Lothar Lindtner 2000 – 2001
- Per Lothar Lindtner og Kjell Underlid 1998 – 2000
- Terje Krogh, Per Lothar Lindtner og Kjell Underlid 1993 – 1998
- Ingve Iversen 1991 – 1993
- Kåre André Nilsen 1987 – 1991
- Hans I. Kleven 1982 – 1987
- Martin Gunnar Knutsen 1975 – 1982
- Reidar T. Larsen 1965 – 1975
- Emil Løvlien 1946 – 1965
- Adam Egede-Nissen 1934 – 1946
- Henry Wilhelm Kristiansen 1931 – 1934
- Peder Furubotn 1925 – 1930
- Sverre Støstad 1923 – 1925
Henvisninger redigér
Notater redigér
 | Spire Denne artikel om norsk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |