Leverandørkredit

Leverandørkredit kan beskrives, som en transaktion mellem to virksomheder, hvoripengetransaktionen er tidsmæssigt adskilt fra varetransaktionen. En leverandørkredit er med andreord en aftale om senere betaling af varer, der er leveret. Leverandører vil som udgangspunkt tage sig betalt for den usikkerhed, der er forbundet med denfremtidige betaling. Leverandøren påtager sig tillige en finansiel byrde, idet han anvender egnelikvider til at finansiere kreditperioden.

Leverandørkredit kan forstås som et kortfristet lån, som er fastlagt, både hvad angår tid og værdi, tiloverdragelse af varer. Kreditten beror ofte på en individuel aftale med køber, men kan også følge afkutyme og sædvane i et bestemt forhold eller branche.[1]

Det er en logisk følge af leverandørens virksomhedsdrift at denne tilbyder kredit, hvis han kan opnåen gevinst herved. Det kan derimod undre, hvorfor købervirksomheder benytter sig afleverandørkreditter, når pengeinstitutter er specialister i långivning, og typisk kan tilbyde en merefordelagtig rente. Køber sparer ikke et omkostningsled, snarere tværtimod.

På trods heraf spiller leverandørkredit en stor rolle i finansieringen af danske virksomheder. Iperioden fra år 2005 – 2008, havde de danske SMV’er således kortfristet gæld til leverandører for igennemsnit, ca. kr. 120 mia., hvilket i samme periode svarede til ca. 8 % af virksomhedernes samledepassiver.[2]

Motiver for leverandørkredit redigér

Transaktionsmotivet redigér

Et af de vigtigste motiver for anvendelsen af leverandørkredit, er at både køber og sælger kan spareomkostninger ved ikke at skulle betale kontant ved hver levering. Det er både administrativtbesværligt, og økonomisk uhensigtsmæssigt. Det er yderligere ofte forbundet med vanskeligheder atbetale kontant, f.eks. i entrepriseforhold[1]Derudover er det upraktisk og forbundet med omkostninger, at skulle opgøre værdien af de løbendeleverede ydelser, hvorfor kreditgivning alene af den grund kan være en fornuftig og praktisk løsning iforbindelse med virksomhedernes kontrahering. Leverandørkredit kan altså eliminere nogle af detransaktionsomkostninger, der er forbundet med kontantkøb, således at begge parter får fordel af,ikke at skulle betale kontant[3]

Hvis samhandlen forventes at fortsætte for fremtiden, repeated business, får leverandøren vha.leverandørkredit, en tidsprofil over fremtidig pengestrømme. Denne viden kan yderligere blotlæggenoget af den usikkerhed, der kan være forbundet med udsving i efterspørgslen.Leverandørens behov for opbygning af et varelager, aftager selvsagt også i takt med at han kanforudsige fremtidige leverancer. Udgifterne forbundet med lagerføring kan således begrænses, idetdet ikke vil være nødvendigt at lagerføre i samme omfang.Virksomheder kan altså vha. leverandørkreditter styrke hinanden økonomisk, uden at der tilføresyderligere likviditet. Dette kaldes transaktionsmotivet[4]

The Financing Advantage Theories of Trade Credit redigér

Foruden transaktionsmotivet og det finansielle motiv, der er de mest indlysende fordele vedleverandørkredit, findes der en række mindre motiver, som i kombination med de allerede nævntemotiver, kan gøre det fordelagtigt at vælge netop leverandørkredit i stedet for f.eks. virksomhedspant somfinansiering. Disse motiver kaldes i forening, The Financing Advantage Theories of Trade Credit.Motiverne tager udgangspunkt i de fordele der knytter sig specifikt til leverandører som kreditgiverekontra pengeinstitutter som långivere.Det kan undre, hvorfor virksomheder benytter sig af leverandørkredit, når der findes et bankmarkedder har specialiseret sig i udlån og kreditgivning. Forklaringen er som udgangspunkttransaktionsmotivet, og det finansielle motiv. Leverandøren er som medkontrahent, ofte i løbende,og tæt kontakt med køber, hvilket kan give ham en fordel i vurderingen af kundenskreditværdighed. Derudover kan leverandører påvirke købere, ved eksempelvis at true med at stoppe leverancerne,hvis betalingsproblemer kan aflæses i købers adfærd. Leverandøren kan som direkte handelspartner,reagere hurtigt, og effektiv på selv små betalingsvanskeligheder. Hvis køber er afhængig af netop én leverandør, kan leverandøren true med at stoppe leverancerne hvis køber f.eks. optager gæld, derkan medføre leverandørens forringede position i tilfælde af købers konkurs. Endvidere harleverandører, i tilfælde af misligholdelse fra købers side, mulighed for at tage salgsgenstanden returog videresælge den gennem eksisterende distributionskanaler.

Kilder redigér

  1. ^ a b Finan9902
  2. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. november 2011. Hentet 25. august 2011.
  3. ^ A transactions Theory of Trade Credit use, af: Ferris, i: Quarterly journal of Economics
  4. ^ An economic model of trade credit, af: Schwartz, i: The Journal of Financial and Quantitative Analysis