Alexander Berkman

Alexander Berkman (oprindeligt russisk: Александр (Овсей) Осипович Беркман tr. Aleksandr (Ovsej) Osipovitj Berkman ; født 21. november 1870 i Vilnius, død 28. juni 1936 i Nice) var en russisk-amerikansk anarkist (nærmere bestemt anarko-kommunist) og forfatter, der blev kendt for sin politiske aktivisme og for at være et ledende medlem af den anarkistiske bevægelse i begyndelsen af det 20. århundrede.

Alexander Berkman Engelsk litteratur Modernismen
Personlig information
Født	Овсей Осипович Беркман 21. november 1870 Vilnius, Litauen
Død	28. juni 1936 (65 år) Nice, Frankrig
Dødsårsag	Skudsår
Gravsted	cimetière du Château
Nationalitet	Amerikansk
Partner	Emma Goldman
Familie	Modest Stein[1] (fætter/kusine)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Typograf, fredsaktivist, selvbiograf, journalist, forfatter
Kendte værker	Kronstadtoprøret, Now and After, Prison Memoirs of an Anarchist, The Bolshevik Myth
Fængslet i	Allegheny County Workhouse, United States Penitentiary, Atlanta, State Correctional Institution – Pittsburgh
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Berkman var født ind i en velstående jødisk familie og voksede op i Sankt Petersborg. I 1888 emigrerede han til USA og bosatte sig i New York, hvor han blev involveret i anarkistbevægelsen. Her mødte han også sin livsledsager, anarkisten Emma Goldman. De to blev involveret i kampagnen for at befri de mænd, der var sigtet for at stå bag Haymarket-affæren.

Han sad fængslet store dele af opholdet i USA; først fra 1882-1906 efter et mislykket attentat mod en direktør, anden gang 1917-1919 for antimilitaristisk propaganda. I 1919 blev han deporteret tilbage til Rusland, som han forlod efter to år. De næste to årtier tilbragte han som flygtning i hhv. Riga, Stockholm, Berlin, Paris og Nice. Under sine 31 år i USA var han blevet kendt som en passioneret politisk agitator og blev opfattet som samfundsskadelig.

I sit forfatterskab var han bl.a. påvirket af Johann Mosts anarkistiske værker.

Efter flere år med dårligt helbred og to prostataoperationer, der ikke havde nogen effekt, begik han selvmord i 1936.