Sodaurt (Salsola) er en slægt med ca. 20 arter, der er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien samt Europa, hvor de er tilpasset overlevelse under meget tørre forhold med et højt indhold af salte i jorden. Det er enårige, urteagtige planter, halvbuske, buske eller små træer. Bladene sidder for det meste spredt, og de er ustilkede og hele med hel bladrand. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige med sammenvokset, hindeagtigt blomster. Frugterne er nødder, som omsluttes af det blivende bloster.
En vindheks er indtørrede planter i slægten Sodaurt (Salsola), som oftest forekommer på prærien. Vindheksen bliver blæst hen over landskabet, ofte efterfulgt af sand og støv. Vindheksen benyttes også i film og tegnefilm, for at demonstrere stilhed. Til dette anvendes ofte også lyden af cikader.