Maurienne-dalen

(Omdirigeret fra Maurienne-dalen (Frankrig))

Maurienne-dalen (fransk: Vallée de la Maurienne) er en 120 km[1][2] lang dal langs Arc-floden i hjertet af de franske alper i Savoie-departementet (Auvergne-Rhône-Alpes regionen) i Frankrig.

Luftfoto mellem Saint-Jean-de-Maurienne og Val-Cenis
Maurienne-dalen (Savoie)
Maurienne-dalen
Maurienne-dalen
Maurienne-dalens beliggenhed i Savoie
Savoies beliggenhed i Frankrig

Maurienne-dalen er en af de store tværgående dale i Alperne. Dalen begynder ved landsbyen Écot i kommunen Bonneval-sur-Arc, ved foden af bjergpasset Col de l'Iseran, og slutter ved sammenløbet[3] af floderne Arc og Isère i kommunen Aiton mellem byerne Albertville og Chambèry.[4] Bjergene på den sydlige side af Maurienne-dalen udgøres af Dauphiné Alperne og De cottiske Alper.

På den nordlige side er dalen en del af De grajiske Alper kendt som Vanoise. Hovedbyen i dalen, Saint-Jean-de-Maurienne, ligger ved sammenløbet mellem Arc og Arvan-floden. Floden Arc'en har formet dalen siden den sidste istid og løber fortsat i dalen.[5]

Lokaliteter i dalen

redigér

En del af hovedvejen og jernbanen mellem Lyon i Frankrig og Torino i Italien går gennem dalen. Autoroute A43[6] og en jernbanestrækning går ind i dalen ved Aiton og ud fra dalen ved byen Modane mod Italien gennem Fréjustunnellerne, som begge ender ud ved byen Bardonecchia i Italien.

Naturreservatet Nationalpark Vanoise ligger mellem Maurienne-dalen og Tarentaise-dalen.[7]

På grund af flere vandkraftværker i dalen, var der tidligere tung industri med stort behov for elektricitet.[8] Det var blandt andet stålindustri, aluminiumsproduktion, metalfremstilling i form af legeringer samt elektrokemiske anlæg.[9] Denne form for aktivitet og beskæftigelse er faldet meget. Landbrug tager form af ostefremstilling og mejeriprodukter.[10] Sommerturisme har fået stor betydning for dalens bysamfund, hvor motionscyklister har adgang til nogle af Frankrigs største bjergpas.[11]

Mellem 1. oktober og 27. oktober 2017 blev der registreret 262 mindre jordskælv i dalen.[12]

I dalen findes flere vintersportssteder. Det er blandt andet:

Bjergpas i dalen

redigér

I dalen går der vej over blandt andet de følgende bjergpas:

  • Col du Mollard[29] der efter passets højeste punkt ender i samme hoveddal ved vejen til passet Col de la Croix-de-Fer.[30]

Galleri

redigér

Sidedale

redigér

Der er flere sidedale i Maurienne-dalen. De benævnes bl.a.

  • Vallée des Villard (også kaldet Vallée du Glandon) går fra byen La Chambre mod syd.[35]
  • Vallée du Bugeon går fra byen La Chambre mod nord.[36]
  • Vallée de l'Arvan går fra byen Saint-Jean-de-Maurienne mod passet Col de la Croix-de-Fer.[37]
  • Vallée du Ribon ved byen Bessans.[38]

Bifloder og vandløb

redigér

Blandt bifloder og vandløb, der løber ind i Arc i dalen er blandt andet:

Kildehenvisninger

redigér

Eksterne henvisninger

redigér

45°12′N 6°40′Ø / 45.2°N 6.67°Ø / 45.2; 6.67