Handelsskib
Handelsskib, et fartøj til transport af forskelligt gods som stykgods, bulkgods, gas eller i flydende form, olie, vin etc.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/68/Hapag_Lloyd_cargo_ship_Munsterland_-_Bangkok_on_the_Chao_Phraya_River_-_1975-76.png/220px-Hapag_Lloyd_cargo_ship_Munsterland_-_Bangkok_on_the_Chao_Phraya_River_-_1975-76.png)
Vikingetidens handelsskib, knarren var et åbent fartøj bygget af træ med sejl og årer til fremdrift. Det var sødygtigt og rummeligt og dermed velegnet som handelsskib – ikke kun i kystfart men også til oversøisk handel.
Middelalderens handelsskibe blev i Europa ligeledes bygget af træ og drevet frem med sejl eller årer. Skibene blev bygget med et vejrdæk, så skibets lastrum kunne lukkes helt.
Moderne handelsskibe bygges i stål og drives frem af en dieselmotor med skibsskrue.
Stykgodsskibe har mange lastrum og mellemdæk, hvor gods kan anbringes og surres. Godset kan være pakket i kasser, tønder, på paller eller i containere.
Et containerskib er en specialiseret udgave af stykgodsskibet, hvor alt gods er stuvet i containere af standardiseret størrelse.
Massegodsskibe (en: bulk carrier) har få store lastrum, hvor godset, som eksempelvis kan være kul, korn etc., anbringes i løs vægt, enten i tanke på tankskibe eller i tørlastrum på bulk carriers.
Nogle handelsskibe sejler i linjefart og har en sejlplan i lighed med en færge, mens andre sejler i trampfart, hvor skibet dirigeres derhen, hvor den største fortjeneste kan opnås i øjeblikket.
![]() | Wikimedia Commons har medier relateret til: |