Danmarks U/17-fodboldlandshold

Danmarks U/17-fodboldlandshold eller U/17-landsholdet er et hold under Dansk Boldspil-Union (DBU), udvalgt blandt alle danske fodboldspillere under 17 år, til at repræsentere Danmark i internationale U/17 fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte U/17 hold.

Danmark U/17
ForbundDansk Boldspil-Union (DBU)
Kontinentalt forbundUEFA
LandstrænerJesper Mikkelsen
Flest landskampeTom Christensen (37)
TopscorerJeppe Tengbjerg (20)
Viktor Fischer (20)
FIFA-kodeDEN
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebanefarver
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebanefarver
Første kamp
Danmark Danmark U/17 3–1 Sverige U/17 Sverige
(Tårnby, Danmark; 5. september 1964)
Største sejr
Liechtenstein Liechtenstein U/17 0–11 Danmark Danmark
(Csákvár, Ungarn; 3. oktober 2016)
Største nederlag
Portugal Portugal U/17 7–0 Danmark Danmark
(Aveiro, Portugal; 10. marts 1996)
Verdensmesterskabet
Deltagelser1 (Første gang i 2011)
Bedste resultatGruppespillet i 2011
U/17 Europamesterskabet i fodbold
Deltagelser15 (Første gang i 1986)
Bedste resultatSølv i 1994

Den nuværende træner for holdet er Søren Hermansen.

U/17-landsholdet blev oprettet som et ungdomslandshold i 1964 i forbindelse med DBUs 75 års jubilæum. På daværende tidspunkt var aldersgrænsen dog 16 år med aldersskæring 1. august, og holdet blev benævnt "Ungdomslandsholdet". Holdet debuterede med en sejr på 3-1 over det svenske ungdomslandshold. I 1996 blev aldersskæringen ændret til 1. januar, og i 2001 skiftede det danske U/16-landshold i lighed med øvrige U/16-landshold i UEFA-regi navn til U/17-landsholdet.

Tom Christensen (tidligere AGF) er med 37 kampe den spiller, der har opnået flest kampe for det danske U/17-landshold. Jeppe Tengbjerg og Viktor Fischer er med 20 mål holdets mest scorende spillere gennem tiderne.

U/17-landsholdet har deltaget ved UEFA's U/17 slutrunder for EM i alt 15 gange. Holdet opnåede sølv ved EM i 1994, men har ellers haft vanskeligt ved at komme langt under slutrunderne.

Aktuel trup redigér

Sidste aktuelle U17-trup: EM Kval i Danmark oktober 2016

NummerPositionSpillerFødselsdag/AlderLandskampeMålKlub
1Hans Christian Bernat13. januar 2000 (24 år)40 OB
1Mads Hermansen11. juli 2000 (23 år)30 Brøndby IF

2FOAnders Bærtelsen9. maj 2000 (24 år)71 AaB
2FOAnton Hendriksen31. marts 2000 (24 år)30 Brøndby IF
2FODaniel Thøgersen8. januar 2000 (24 år)30 AGF
2FONikolaj Leth21. april 2000 (24 år)60 Viborg FF
2FOOliver Olsen13. august 2000 (23 år)81 Esbjerg fB
2FORasmus Møller3. maj 2000 (24 år)70 FC København
2FOSebastian Hausner11. april 2000 (24 år)80 AGF

3MIBenjamin Hvidt12. marts 2000 (24 år)80 AGF
3MIChristian Tue9. marts 2000 (24 år)81 FC Midtjylland
3MINikolas Terkelsen Nartey22. februar 2000 (24 år)81 FC København
3MISøren Bugge Jepsen12. maj 2000 (24 år)60 AGF
3MIVictor Jensen8. februar 2000 (24 år)83 FC København

4ANJoachim Rothmann29. juni 2000 (23 år)80 FC Nordsjælland
4ANMagnus Kaastrup28. december 2000 (23 år)72 AGF
4ANNoah Iversen22. juni 2000 (23 år)41 FC Midtjylland
4ANPeter Clement5. august 2000 (23 år)82 OB

Historisk oversigt redigér

2011:U/17 landsholdet kvalificerer sig til EM-slutrunden, hvor holdet går videre fra det indledende gruppespil med maksimum point efter sejre over England, Frankrig og Serbien. Semifinalen tabes dog til Tyskland med 2-0, men sikrer Danmark adgang til den første VM-slutrunde nogensinde.

Her taber Danmark til Brasilien og Elfenbenskysten og spiller uafgjort mod Australien


2010:U/17 landsholdet vinder i suveræn stil den 25. udgave af Syrenka Cup efter 3 sejre og en samlet målscore på 8-0. Oliver Korch blev kåret til turneringens målmand og Viktor Fischer til turneringens bedste spiller.


2009:U/17 landsholdet (årgang 92) er meget tæt på kvalifikation til EM slutrunden, men taber den afgørende kamp 1-0 til Frankrig.

Et skadesramt U/17 landshold (årgang 93) besejrer Montenegro 8-1 i EM-kvalifikationen, men taber til Belgien og Kroatien og knuser EM drømmen.


2008:Danmark besejrer England 6-1 i kampen om 3. pladsen ved det internordiske mesterskab i Sverige. U/17 landsholdet opnår efterfølgende en finaleplads ved Syrenka Cup i Polen, men taber dog finalen 3-0.


2007: U/17-landshold vandt en overbevisende 4-0 sejr over Norge i kampen om tredjepladsen i Syrenka Cup.


2006:I hans første opgave som U/17-landsholdstræner vandt Glen Riddersholm og U/17-landsholdet det internordiske mesterskab på Færøerne med en 4-0 finalesejr over England.


2005:Danmark vandt det nordiske mesterskab på Island ved at slå Sverige efter straffesparkskonkurrence. Det internordiske mesterskab blev vundet af Irland med en 2-0 finalesejr over England.


2004:U/17-landsholdet vandt den åbne nordiske turnering i Finland efter en 3-0 finalesejr over Island. Med en 4-1 sejr og Sverige og en tilsvarende 2-0 sejr over England sikrede Danmark sig en finaleplads trods et uventet 1-0 nederlag til Færøerne i første kamp.


2003:Danmark sikrede sig adgang til EM-slutrunden i Portugal i maj måned, hvor holdet efter et 2-0 nederlag til Østrig i den sidste kamp ikke formåede at kvalificere sig til EM-semifinalen.


2002:Der blev afholdt EM-slutrunde i Danmark. Danmark spillede sig frem til kvartfinalen, hvor holdet mødte Spanien og spillede 2-2. Danmark tabte den efterfølgende straffesparkskonkurrence med 4-2.


2001:På lige fod med de øvrige lande i UEFA skiftede U/16-landsholdet navn til U/17-landsholdet


2000:U/16-landsholdet taber finalen i Syrena Cup med 3-1 til Ukraine


1999:U/16-landsholdet endte på tredjepladsen i Syrena Cup, da holdet besejrede Litauen med 8-0.


1998:U/16-landsholdet kvalificerede sig efter tre års fravær igen til en EM-slutrunden, hvor holdet nåede kvartfinalen, som holdet tabte 2-0 til Irland.1996UEFA besluttede endeligt at EM-turneringen skulle have aldersskæring 1. januar i stedet for 1. august. Beslutningen trådte i kraft fra og med EM-turneringen 1996/97.


1994:U/16-landsholdet havde kvalificeret sig til EM-slutrunden, og for første gang siden turneringens start lykkedes det et dansk ungdomslandshold at opnå EM-sølvmedaljer.


1992:U/16-landsholdet havde kvalificeret sig til EM-slutrunden i Cypern, men formåede ikke at gå videre fra den indledende pulje.


1991:U/16-landsholdet havde kvalificeret sig til EM-slutrunden i Schweiz, men formåede ikke at gå videre fra den indledende pulje.


1990:U/16-landsholdet havde kvalificeret sig til EM-slutrunden i DDR, men formåede ikke at gå videre fra den indledende pulje.1989Danmark var vært for EM-slutrunden i forbindelse med DBU's 100 års jubilæum, men det danske U/16-landshold opnåede desværre ikke en topplacering.


1987:U/16-landsholdet havde kvalificeret sig til EM-slutrunden i Frankrig, men formåede ikke at gå videre fra den indledende pulje.


1986:U/16-landsholdet havde kvalificeret sig til EM-slutrunden i Grækenland, men formåede ikke at gå videre fra den indledende pulje.


1984:UEFA ændrede turneringsformen for U/16 EM således, at EM fremover skulle afholdes hvert år.


1982:Afholdelse af det første officielle EM for U/16-landshold. Desværre havde det danske hold ikke kvalificeret sig til slutrunden.


1980:UEFA udskrev for første gang en EM-turnering for U/16-landshold med kvalifikation over en to-årig periode.


1973:Danmark deltog for første gang i et nordisk mesterskab for juniorer, hvor de gik ubesejrede gennem turneringen og dermed med rette kunne kalde sig Nordisk Mester.


1971:DBU vedtog en fast årlig juniorlandskamp mod Norge. Den første blev spillet d. 25. september og blev vundet af det danske hold med 6-1.


1964:U/16-landsholdet blev oprettet i forbindelse med DBU's 75 års jubilæum og spillede deres første landskamp på Tårnby stadion mod Sverige. Betegnelsen var dengang juniorlandskamp, og Danmark vandt med cifrene 3-1.[1]

Tidligere trænere redigér

Referencer redigér

  1. ^ "Historisk oversigt". Arkiveret fra originalen 24. november 2016. Hentet 24. oktober 2013.

Eksterne henvisninger redigér

Spire
Denne artikel om et fodboldlandshold er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.