Algernon Swinburne

Algernon Charles Swinburne (født 5. april 1837, død 10. april 1909) var en engelsk digter og kritiker.

Algernon Swinburne
Personlig information
Født	5. april 1837 London, Storbritannien
Død	10. april 1909 (72 år) Putney, Storbritannien
Dødsårsag	Influenza
Gravsted	St. Boniface Church, Bonchurch
Nationalitet	Engelsk
Far	Charles Henry Swinburne
Mor	Jane Henrietta Ashburnham
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Eton College, Balliol College
Beskæftigelse	Forfatter, litteraturkritiker, digter
Kendte værker	Atalanta in Calydon, Poems and Ballads
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Swinburne tilhørte en gammel northumberlandsk familie, sandsynligvis af skandinavisk Oprindelse. Han tilbragte sin Barndom dels paa Kysten af Northumberland og dels paa the Isle of Wight, og begges Natur, Nordens mægtige elementære Vælde af Hav og Storme og Syden i dens mere yppige solmættede Glans gjorde et Indtryk paa ham, der føles stærkt i hans Digtning. Efter Skolegang i Eton kom han 1857 til Oxford, som han efter 3 Aars Forløb forlod uden at tage nogen Eksamen.

I Oxford mødte han gennem Morris og Burne-Jones Rossetti, der paavirkede ham stærkt, uden at han dog helt blev Prærafaelismens Mand, dertil var hans Kærlighed til den klassiske,særlig den græske Litteratur og Aand for stærk. Gennem Moderen, der var opdraget i Firenze, havde han faaet en dyb Kærlighed til Italien.

Aaret efterat han havde forladt Oxford, udgav han i et Bdde to Dramaer: The Queen Mother ogRosamund, som trods deres for en Begyndermesterlige Behandling af blanc vers'et forblevganske upaaagtede, men med Udgivelse afAtalanta in Calydon (1865), Poems and Ballads(1866) opnaaede han en Berømmelse, dernæppe var naaet, siden Byron udgav ChildHarold. Atalanta, græsk i sin Form, men romantiski sit Indhold, viste ved den svulmende Lyriki Korsangene, at England var blevet enFormens Mester rigere, og af mange regnes dettestadig for at være hans betydeligste Værk.Poems and Ballads gjorde endnu større Opsigt,ikke mindst gennem den Forargelse, detvakte ved sin voldsomme, næsten lidt perverse,Sanselighed. Poems and Ballads er det mestprærafaelitisk prægede af S.s Værker, men vedSiden heraf mærkes tydeligt Indflydelse fraBaudelaire, hvem han hyldede i Ave atque Vale(Poems and Ballads' second series). Samlingenindeholder en Del af hans skønneste Lyrik, som:Garden of Proserpina, Hymen to Proserpina,Dolores, Itylus, A leave taking o. a. Medens defleste af Tidens Digtere røber Paavirkning fraKeats, er S. Shelleys Arvtager som FrihedensSanger. Hans Oprørsaand og Republikanismehavde allerede faaet Udtryk i Digtene A Songin time of order og A Song in time ofrevolution i Poems and Ballads. I A Song of Italy(1867) besang han Italiens Frihedskamp ogFrihedsheltene Mazzini og Garibaldi, og i Songsbefore Sunrise (1871), der er dediceret til Mazzini,men viser stærk Paavirkning af Hugo, er disseStemninger udtrykt i storslaaet Rytmepragt.Med disse Værker, der alle er skrevne før hans35. Aar, havde S. naaet sit Højdepunkt; menogsaa de flg. Poems and Ballads second series(1878) og Poems and Ballads third series (1889)indeholder noget af den klangskønneste Lyrik,der er skrevet paa Engelsk. Det fortællende DigtTristram of Lyonesse (1882) med Stof, taget fraArthur-Sagnene, udmærker sig ved enmesterligt helt fornyende Behandling af the heroiccouplet.

Allerede som ganske ung havde S. fordybetsig i det Elisabethanske romantiske Drama, ogskønt han ganske manglede dram. Evne,forsøgte han atter og atter at kappes, om ikkemed Shakespeare selv, saa med de mindreStjerner. Hans betydeligste Arbejde paa detteFelt er Trilogien om Mary Stuart: Chastelard(1865), Bothwell (1874) og Mary Stuart (1881);desuden Marino Faliero (1885), Locrine (1887)og Rosamund Queen of the Lombards (1899).

Foruden som Digter udfoldede S. enbetydelig Virksomhed som Kritiker. I Tristram ofLyonesse fandtes en Række smukke Sonetterover Elisabethanske Forfattere, og størsteDelen af hans kritiske Arbejder behandlerPersonligheder fra denne Tid. George Chapman(1875), A Study of Shakespeare (1880), fulgt(1909) af The Age af Shakespeare; Ben Jonson(1889). Desuden Essays and Studies (1875),Studies in Prose and Poetry (1894), William Blakea Critical Study (1868), A Note on CharlotteBrontë (1877) og A Study of Victor Hugo (1886).De vidner om hans omfattende Kundskab ogfintforstaaende Kærlighed til Emnet, menmangler Maadehold og virker ved deres ordrigepanegyriske Behandling ofte trættende.

Som Lyriker ligger S.s Bet. først ogfremmest i det tekniske, hvor han har virketrevolutionerende ved at bryde Jambens Overmagti eng. Poesi. Paa sin Samtids Ungdom virkedeS.s Digtning i højeste Grad betagende, menhurtigere end over for nogen anden betydeligDigter er Begejstringen løbet træt; de stærktrungende, klangskønne Ord er for ofte blot Ordog tilmed i for rigelig Mængde, saa det om enbetydelig Del af hans Digte gælder, at dehavde vundet ved en kraftig Beskæring, men ihvad, der blev tilbage, vil man finde noget afdet skønneste i eng. Lyrik. Hans DramaErechteus er oversat til Dansk af E. Lembcke, ogenkelte af hans Digte af Ad. Hansen i»Engelske Digte«. En samlet Udgave af hans Digte:Poems, 6 Bd, udkom 1904 og af Tragedies i 3Bd 1905—06. Et Udvalg af hans Digte:Selections from the poetical Works of A. C. S. (ed.by the Author) 1887.